Oplev Gustav Klimts »Kysset« i Wien – et symbolistisk mesterværk

Da Kysset blev udstillet for første gang på Kunstschau i Wien i 1908, købte den østrigske stat det, før Klimt havde færdiggjort maleriet.

Staten betalte 25.000 kroner for Kysset, hvilket var et usædvanligt højt beløb for et maleri i Østrig på det tidspunkt.

Klimt kombinerede oliemaling med bladguld og blad sølv, hvilket gav maleriet dets juvelagtige glans og gjorde det til et af de mest karakteristiske værker fra hans »gyldne periode«.

Lærredet måler 180 × 180 cm. Det næsten perfekte firkantede format giver værket en ikonisk, alterlignende udstråling.

Mandens kappe består af rektangler og sort-hvide felter, mens kvindens tøj er fyldt med cirkler, blomster og blødere kurver. Klimt bruger ornamenter til at skelne mellem energi, stemning og køn.

Klimts fascination af guldoverflader blev endnu større, efter at han havde set de byzantinske mosaikker i Ravenna. Deres skinnende, hellige baggrunde genlyder i Kysset.

Størstedelen af kroppen forsvinder i udsmykningen, men ansigterne, hænderne og de bare fødder er fortsat fint udformede. Den kontrast får den menneskelige kontakt til at føles endnu mere intim.

Parret står på en blomsterbevokset plet, der pludselig slutter ved en mørk kant. Kompositionen skaber en balance mellem ømhed og en diskret fornemmelse af fare.

Kysset opstod i Wien omkring år 1900, da kunstnerne var i færd med at genoverveje, hvad moderne kunst kunne være. Gustav Klimt havde allerede brudt med de konservative institutioner og været med til at grundlægge Wiener Secession, en bevægelse, der satte sin lid til eksperimenter, symbolisme og design. I stedet for at adskille billedkunst fra dekoration betragtede Klimt dem som ligeværdige. Det kulturelle klima gav ham mulighed for at skabe et så radikalt maleri som Kysset.

I årene 1907–1908 var Klimt gået ind i det, der i dag kaldes hans gyldne periode. Han undersøgte, hvordan bladguld, et fladt rum og ornamentale mønstre kunne forvandle et menneskeligt motiv til noget, der var både sensuelt og helligt. I Kysset er parret ikke placeret i et realistisk rum eller landskab; de synes at svæve i et hav af guld, blomster og følelsesmæssig intensitet. Stemningen er intim, men også højtidelig.

Maleriet blev første gang udstillet offentligt på Kunstschau i Wien i 1908. Modtagelsen var så øjeblikkelig og så positiv, at den østrigske stat købte værket allerede under udstillingen. Det var afgørende: Et værk, der engang var på forkant med den moderne smag, blev hurtigt anerkendt som en national skat. Det blev optaget i en offentlig samling ikke efter at have vundet anerkendelse gennem generationer, men på et helt eget tidspunkt.

Klimts kunst blev ikke altid modtaget med åbne arme, og hans tidlige værker var blevet kritiseret for deres sensualitet og symbolik. Kysset blev imidlertid et af de få værker, der formåede at tilfredsstille både avantgardens ambitioner og publikums beundring. Med tiden udviklede det sig fra at være et dristigt, moderne udtryk til at blive et af Østrigs mest genkendelige symboler. Reproduktionerne når langt ud over museets vægge, men originalen virker stadig langt mere håndgribelig og strålende, når man ser den i virkeligheden.

På Belvedere er Kysset ikke blot et enkelt berømt billede. Værket indgår i en bredere fortælling om Wien omkring år 1900 og står side om side med andre værker af Klimt, hvilket giver mulighed for at betragte det som en del af en kunstnerisk helhed snarere end som et isoleret ikon. Den sammenhæng ændrer oplevelsen: Maleriet fremstår ikke længere som et souvenirbillede, men snarere som et vendepunkt i moderne kunst. Dets nuværende placering er med til at forklare både dets skønhed og dets historiske betydning.

Gustav Klimt (1862–1918) var en østrigsk maler og en af de førende skikkelser i Wiener Secession, den bevægelse, der ved indgangen til det 20. århundrede brød med de akademiske konventioner inden for wienerkunsten. I Kysset forenede Klimt symbolistisk betydning med dekorativ pragt, idet han ved hjælp af olie, bladguld og blad sølv forvandlede et intimt kram til noget næsten helligt. I stedet for at skildre kroppe på en fuldstændig naturalistisk måde lod han ansigter, hænder og fødder træde frem fra et mønsterfelt, hvorved han udfladede rummet og samtidig forstærkede følelsesudtrykket. Den balance mellem sensualitet og abstraktion kendetegner også værker som Judith I, Portræt af Fritza Riedler og Beethoven-frisen. Kysset hører til Klimts berømte »gyldne periode«, hvor byzantinsk-inspirerede overflader og markante ornamenter kom til at spille en central rolle i hans kunst. Hans indflydelse rækker langt ud over Wien: han var med til at omdefinere den moderne malerkunst ved at bevise, at dekoration, symbolik og psykologisk dybde kunne sameksistere i et enkelt billede.

Headout-oplevelses-ID: 21749

Headout-oplevelses-ID: 26056

Headout-oplevelses-ID: 16876

Headout-oplevelses-ID: 41507